Gartnere i Rusland såede gulerødder under vinterforhold og regnede med stabil køling for at beskytte frøene. Men vejret ændrede sig, og dagene blev køligere, og regnen tøede havebedene op. Kilden bemærker, at kortvarig varme ikke nødvendigvis betyder, at frøene er spiret for tidligt, og tidlige efterårsplanter kan overleve den første frost, hvis de er dækket af sne.[1]
Hvis gulerødderne allerede har spiret, kan de kæmpe senere i sæsonen. Planter, der overvintrer som frøplanter, vokser ofte til blomstrende stængler om sommeren, hvilket resulterer i grove rødder snarere end spiselige gulerødder. Derfor er det risikabelt at stole på dette specifikke bed som den eneste høstkilde. Korrekt vintersåning sker normalt på frosset jord med forberedte jordreserver og beskyttende film, indtil stabil frysning vender tilbage.[1]
Gartnere observerer jordens temperatur og venter på spirer, før de beslutter sig for at forstyrre sengen. Hvis der ikke vises skud, efterlades plottet typisk uforstyrret. Kilden nævner, at tab er mere sandsynlige i år med lidt sne eller svingende forhold, hvor sne smelter og fryser gentagne gange.[1]